13 sep 2022

Ulrik Stavnsbjerg Offersen

Content Specialist

3 nye funktioner letter din lønproces

Nu bliver dit administrative arbejde endnu engang nemmere. Der er nemlig kommet tre nye funktioner i Danløn.

Nr. 1 – Navngiv selv tillæg 

Nu kan du selv navngive det tillæg, der ikke er feriepengeberettiget. 

Den nye mulighed er blandt andet god for restauranter, hvor de ansatte deler drikkepengene mellem sig.

Lønbogholderen kan navngive tillægget ‘Drikkepenge’ og indtaste det beløb, hver medarbejder skal have udbetalt. 

Nu står der ‘Drikkepenge’ og selve beløbet på den næste lønseddel, så det er nemt at forstå for medarbejderen. 

Du kan ændre navnet på tillægget lige så ofte, du har brug for. 

Sådan gør du: 

  • Gå til ‘Virksomhed’ og ‘Teksttilpasninger’. 
  • Under ‘Tillæg, ej ferieberettiget’ navngiver du tillægget. Husk at gemme bagefter. 
  • Under ‘Løn’ og ‘Særlige tillæg’ kan du for hver medarbejder angive det beløb, der kommer med i den næste lønafregning. Husk at gemme efter hver indtastning. 

Nr. 2 – Nemmere at afstemme 

Nogle gør det hver måned, og andre gør det én gang om året. 

Og uanset hvordan du foretrækker at afstemme løn og feriepenge, er det nu muligt i Danløn.

Samtidig kan du vælge, om du vil afstemme samlet for alle medarbejdere, eller om du kun vil gøre det for én given medarbejder. 

På den måde er det nemt at holde styr på tallene og få ro i maven.  

Sådan gør du: 

  • Gå til ‘Løn’, ‘Afstemning’ og vælg her enten ‘eIndkomst - løn’ eller ‘eIndkomst - feriepenge’.  
  • Vælg i rullemenuen om du vil afstemme for en given måned, for hele året og for alle medarbejdere eller kun for en bestemt medarbejder. 

Nr. 3 – Udskriv lønsedler for en periode 

Hvis du har brug for at se, udskrive og kontrollere bestemte lønsedler, er det nu også blevet nemmere. 

Du kan nu udvælge præcis de lønsedler, du gerne vil se for hver medarbejder, få en samlet visning af dem i PDF-format og downloade dem. 

Det gør det blandt andet nemt for dig at kontrollere tidligere lønsedler og sende bestemte lønsedler til en medarbejder. 

Sådan gør du: 

  • Gå til ‘Medarbejder’, ‘Udskrifter’ og ‘Lønsedler’. 
  • Her kan du enten vælge alle eller specifikke lønsedler for hver medarbejder og få dem vist i PDF-format.  

Tags:

Funktioner Tips fra supporten

Relaterede indlæg