Ulrik Stavnsbjerg Offersen
Content SpecialistHer er tre ting, du skal vide om overenskomsten mellem HK og Dansk Erhverv
HK og Dansk Erhverv blev 1. marts enige om en overenskomstaftale, der bestemmer løn og vilkår de næste to år for 150.000 butiksansatte. Her får du overblik over de tre vigtigste punkter.
Nr. 1 – Hvad er parterne blevet enige om?
Her er en kort oversigt over det vigtigste i overenskomsten.
Medarbejderne får:
- En lønstigning på 4,50 kroner i timen oven i mindstelønnen for en fuldtidsansat hvert år. Det svarer til en lønstigning på omkring 10-12 procent over de to år.
- En stigning i arbejdsgiverens pensionsbidrag på to procent.
- En stigning i deres fritvalgskonto på to procent.
Nr. 2 – Slut med nultimers-kontrakter
Hidtil har du som arbejdsgiver kunnet give din medarbejder en såkaldt nultimers-kontrakt.
Det betød, at medarbejderne ikke var garanteret et bestemt timeantal hver uge eller måned, og at arbejdsgivere kunne tildele timer efter det behov, der nu var i den pågældende butik, café eller andet.
Med den nye aftale er det slut med denne slags kontrakter.
I stedet bliver der indført en helt ny type ansættelse ved navn ’fleksibel deltidsansættelse’. Det betyder, at ansatte, der arbejder under overenskomsten, fremover kan blive ansat på:
- Fuldtid
- Deltid med fast timetal
- Fleksibel deltidsansættelse
Nr. 3 – Hvad betyder fleksibel deltidsansættelse?
Hvor fuldtid eller deltid med fast timetal er kendte størrelser, er fleksibel deltidsansættelse altså en spritny ansættelsesform. Og hvad betyder det så?
Denne ansættelsesform er beregnet til bestemte grupper såsom unge under 19 år, studerende eller bijobbere. En medarbejder kan ansættes i to forskellige arbejdstidsintervaller, henholdsvis 8-15 timer om ugen eller 13-20 timer om ugen.
En medarbejder i intervallet 8-15 timer er altså garanteret mindst 8 timers arbejde om ugen, men må omvendt godt arbejde mere end de 15 timer, hvis der er behov og ønske for det.
Tags:
Relaterede indlæg
Her er satserne for 2025
2025 er lige rundt om hjørnet, og et nyt år er altid lig med nye satser. Få det store overblik over satserne for 2025 her.
Ulrik Stavnsbjerg Offersen
Content SpecialistDet bliver nemt med NemKonto
Som Danløn-kunde kan du nu vælge NemKonto, når du udbetaler løn til dine medarbejdere. Det betyder, at lønnen altid finder vej til den rigtige konto, uanset om medarbejderen har fået nyt kontonummer siden sidste lønudbetaling. Nemmere bliver det ikke.
Susanna Christina Møller
Content CreatorAutomatisk udbetaling af ferietillæg i Danløn
I Danløn bliver ferietillægget til dine funktionærer nu udbetalt helt automatisk i maj og august. Og samtidig bliver det skyldige ferietillæg automatisk udregnet og udbetalt på den sidste lønseddel, når en medarbejder fratræder.
Susanna Christina Møller
Marketing Project Manager12 spørgsmål og svar om afskaffelsen af store bededag
Store bededag som helligdag er afskaffet fra den 1. januar 2024 og er nu en helt almindelig arbejdsdag. Det betyder, at den løn, som dine medarbejdere tjener den dag er præcis den samme som på alle andre almindelige arbejdsdage.