Zhao Liang
Product SpecialistUndgå gebyr for manglende betaling til FerieKonto i september
85 % af alle virksomheder har valgt at bruge FerieKonto til at håndtere deres feriepengene. Er din virksomhed en af dem? Og bruger du Betalingsservice? Så læs med her.
Måske har du allerede fået besked. Hvis ikke, så får du det her: Når vi får samtidighedsferie i september, kan du ikke længere bruge Betalingsservice til at betale feriepenge til FerieKonto.
Heldigvis kan du i stedet bruge Nets Overførselsservice via Danløn. Ret det til allerede nu, så du undgår en ekstra regning for manglende betaling af feriepenge i september.
Med den nye ferielov skal du indstille dig på at indbetale feriepenge hurtigere og oftere, end du plejer. Det skal du, fordi medarbejdere, der holder ferie med feriepenge, fremover skal have feriepengene til rådighed hurtigst muligt. FerieKonto har i den forbindelse derfor besluttet, at virksomheder ikke længere kan bruge Betalingsservice.
Selvom der stadig er lidt tid at løbe på, så kan du allerede nu markere i Danløn, at du fra september vil betale til FerieKonto med Nets. På den måde kan du være helt sikker på, at der er styr på betaling af feriepengene, når du kører løn for september – og du undgår at betale gebyr til FerieKonto for manglende betaling.
Så længe du laver løn til tiden, behøver du ikke bekymre dig om indberetnings- og indbetalingsfrister for feriepenge. Danløn er helt opdateret på de forskellige frister og følger med, når fristerne ændrer sig med samtidighedsferien.
Sådan gør du i Danløn
For at betale feriepenge automatisk via Nets Overførselsservice skal du bare sætte to flueben.
Det gør du under:
- ’Virksomhed’
- ’Bank og Nets’
- ’Automatiske overførsler via Nets’. Sæt flueben i ’Feriepenge’ og ’Feriepenge til fratrådt’.
- Tryk ’Gem’
Fremover vil dine feriepenge blive betalt automatisk via Nets Overførselsservice, og du behøver ikke bekymre dig om ændringerne i september.
Der er mere endnu - husk også nye betalingsfrister
For mange kører betaling af regningerne helt af sig selv. Men den næste tid skal du holde tungen ekstra lige i munden. Udover at betaling til FerieKonto ændrer sig, så er der også en række betalingsfrister for AM-bidrag og skat, der er udskudt. Det er naturligvis opdateret i Danløn, men du kan allerede nu forberede dit budget på de næste betalinger.
Vi holder dig opdateret – følger du med?
Selvom mange ting forbliver det samme, så vil nogle ting blive anderledes med den nye ferielov. Vi skal nok føre dig sikkert gennem ændringerne, og du kan holde dig opdateret på flere måder.
Du kan:
- læse vigtige beskeder direkte i Danløn under 'Konto' og 'Meddelelser'
- sige ja tak til vores nyhedsbrev under 'Konto' og 'Aftale'.
- følge Danløn på Facebook.
Vi har samlet viden, hjælp og værktøjer til den nye ferielov til dig lige her.
God fornøjelse!
Tags:
Relaterede indlæg
Det bliver nemt med NemKonto
Som Danløn-kunde kan du nu vælge NemKonto, når du udbetaler løn til dine medarbejdere. Det betyder, at lønnen altid finder vej til den rigtige konto, uanset om medarbejderen har fået nyt kontonummer siden sidste lønudbetaling. Nemmere bliver det ikke.
Susanna Christina Møller
Content CreatorAutomatisk udbetaling af ferietillæg i Danløn
I Danløn bliver ferietillægget til dine funktionærer nu udbetalt helt automatisk i maj og august. Og samtidig bliver det skyldige ferietillæg automatisk udregnet og udbetalt på den sidste lønseddel, når en medarbejder fratræder.
Susanna Christina Møller
Marketing Project Manager12 spørgsmål og svar om afskaffelsen af store bededag
Store bededag som helligdag er afskaffet fra den 1. januar 2024 og er nu en helt almindelig arbejdsdag. Det betyder, at den løn, som dine medarbejdere tjener den dag er præcis den samme som på alle andre almindelige arbejdsdage.
Susanna Christina Møller
Content CreatorNye satser for 2024
Et nyt år er snart en realitet - og det betyder nye satser til din lønberegning i Danløn. Læs med her og få overblikket.