
Susanna Christina Møller
Danløn, Content CreatorCoronavirus: Danløn hjælper dig med at være opdateret
Coronavirussen og dens konsekvenser i form af blandt andet karantæne, forbud og påbud af forskellig art griber nu ind i stort set alle dele af samfundet. For mange virksomheder er situationen ensbetydende med store fald i omsætning og indtjening. Myndighederne står nu klar med en række hjælpepakker, hvoraf den første allerede er fremlagt. Da situationen udvikler sig dag for dag - og det, der i går syntes uvirkeligt, er realiteter i dag - er det allervigtigste at holde sig orienteret. Danløn giver dig her et par tips til, hvordan du hele tiden kan holde dig opdateret.

Uddannelsessteder lukkes, koncerter og sportsarrangementer aflyses, rejser udsættes, og selv mindre begivenheder som kurser og seminarer sættes på hold. Coronavirussen må påtage sig skylden for meget. For virksomhederne betyder det selvsagt store og uventede fald i omsætning og indtjening, mens udgifterne ofte er uændrede. Fyringer og måske endda virksomhedslukninger kan desværre blive konsekvensen. De danske myndigheder er klar over situationens alvor og har derfor iværksat en række tiltag til at give erhvervslivet en hjælpende hånd. Danløn giver dig her et overblik - både over de nyeste tiltag, og over hvor du løbende kan holde dig orienteret.
Formålet med regeringens hjælpepakke er først og fremmest at modvirke likviditetsproblemer i virksomhederne og de konsekvenser, som en lav kassebeholding kan få i form af for eksempel lønnedgang, fyringer og lukninger. Særligt små virksomheder og selvstændigt erhvervsdrivende med hjemsendte medarbejdere kan blive hårdt ramt af den lavere aktivitet.
Der er taget i alt fire konkrete initiativer:
- Kompensation, når et arrangement med mere end 1000 deltagere aflyses, ændres væsentligt eller udskydes; ordningen giver kompensation for tabte indtægter eller merudgifter
- Nedsættelse af acontoskat vedrørende selskabsskat; hvis en virksomhed forventer, at indkomstforholdene i 2020 vil afvige væsentligt fra det, der er lagt til grund for den ordinære acontoskat, kan virksomheden selv nedsætte
betalingen - Forlængelse af betalingsfristen for momsafregning midlertidigt; betalingsfristen for virksomheder med en momspligtig omsætning over 50 mio. kr. forlænges for 3 månedlige rater (betalingerne for marts, april og maj) med 30 dage
- Forlængelse af betalingsfrister vedrørende indeholdt AM-bidrag
og A-skat; betalingsfristerne forlænges for 3 månedlige rater (betalinger for april, maj og juni) med 4 måneder; ændringen vedr. AM-bidrag og A-skat får første gang virkning for store virksomheders betalingsfrist fra den 30. april 2020 og for små og mellemstore virksomheders betalingsfrist den 11. maj 2020
Det vigtigste er at holde sig orienteret
Da situationen med coronavirus udvikler sig ikke blot dag for dag, men time for time, er den vigtigste disciplin hele tiden at holde sig orienteret.
Du kan få information og svar på en lang række både virksomhedsrelaterede og generelle spørgsmål om coronavirus på blandt andet disse sider:
Spørgsmål og svar om coronavirus og din virksomhed i virksomhedsguiden
Initativer til hjælp for dansk økonomi fra Finansministeret
Myndighedernes fællesside om coronavirus med telefonnummer til hotline
Tags:
Relaterede indlæg

Her er satserne for 2025
2025 er lige rundt om hjørnet, og et nyt år er altid lig med nye satser. Få det store overblik over satserne for 2025 her.

Ulrik Stavnsbjerg Offersen
Content Specialist
Det bliver nemt med NemKonto
Som Danløn-kunde kan du nu vælge NemKonto, når du udbetaler løn til dine medarbejdere. Det betyder, at lønnen altid finder vej til den rigtige konto, uanset om medarbejderen har fået nyt kontonummer siden sidste lønudbetaling. Nemmere bliver det ikke.

Susanna Christina Møller
Content Creator
Automatisk udbetaling af ferietillæg i Danløn
I Danløn bliver ferietillægget til dine funktionærer nu udbetalt helt automatisk i maj og august. Og samtidig bliver det skyldige ferietillæg automatisk udregnet og udbetalt på den sidste lønseddel, når en medarbejder fratræder.

Susanna Christina Møller
Marketing Project Manager
12 spørgsmål og svar om afskaffelsen af store bededag
Store bededag som helligdag er afskaffet fra den 1. januar 2024 og er nu en helt almindelig arbejdsdag. Det betyder, at den løn, som dine medarbejdere tjener den dag er præcis den samme som på alle andre almindelige arbejdsdage.
