
Kristina Loncar
Danløn, Content creatorDanløn går i dialog til revisordag
Omtrent 175 spændte revisorer og lønbogholdere satte onsdag den 12. september eftermiddagen af for at tage del i Danløns revisorevent ved Mogens Dahls Koncertsal.

I Danløn har vi valgt den åbne tilgang, da vi tror på, at nøglen til udvikling af vores produkt, service og samarbejde, er gennem dialog med de mennesker, der er med til at fortælle Danløns historie.
Vores erfaring er, at ved at fokusere på, hvordan vi kan forbedre og udvikle funktioner i Danløn, som effektiviserer og skaber vækst for revisorerne og lønbogholderne, kan vi sammen sikre kunderne en bedre oplevelse.
Godt gemt kulturel skat
Til jer, der aldrig har hørt om koncertsalen, er Mogens Dahls Koncertsal en udsøgt og lidt hemmelig perle, som gemmer sig på bagsiden af Islands Brygge midt i København. Kort sagt en kulturel oplevelse og et besøg værd.
Til dagligt er musik og kunst omdrejningspunktet i dette kulturelle kraftcenter, der har huset en lang række koncerter i verdensklasse og et utal af kendte danske ansigter.
Unik stemning i flotte omgivelser
De elegante og eksklusive sale, som oprindeligt har været stald - og lagerbygninger, udgør dog oftere og oftere også samlingspunkt for en stor del af landets ledende virksomheder og organisationer. Forståeligt nok.
Vi gjorde kunsten efter og kridtede koncertsalens brostensbelagte gårdhave op til en fantastisk eftermiddag, spækket med spændende indslag om blandt andet den nye ferielov, Danløns samarbejde med partnere samt visioner og projekter for fremtiden.
Ferieloven får opmærksomhed
Dagens keynote speaker, Jon Lauritzen, der er specialist inden for persondata, ansættelsesret og skat hos advokatfirmaet DeLacour, som er en del af DLA Piper, lagde ud med at gøre os alle klogere på, hvad den nye ferielov er for en størrelse.
Det er ikke nogen nem opgave at gøre et så komplekst emne spiseligt, men med en god portion lun humor, stærkt krydret med skarp viden, får Jon Lauritzen serveret ferieloven til en velfortjent Michelin-stjerne.
Dét har Danløn lavet i 2018
Vi arbejder benhårdt på konstant at optimere og udvikle Danløn systemet for at gøre din hverdag lettere og dit arbejdsliv bedre. Det har kastet flere nye funktioner og projekter af sig i 2018, som Linda Holgaard, der er product manager, løfter sløret for i sit oplæg.
Seneste skud på stammen over nye features er Danløns tilpasning til eIndkomst og godkendenderflow til sikker lønkørsel.
Hvad har Danløn i støbeskeen?
Vores mål er at give dig en supereffektiv lønadministration, så du kun skal sætte få minutter af til at lave løn hver måned.
Særligt én nyhed vil få dig helt op at ringe, men det vender vi tilbage til længere nede i dette indlæg.
Danløn sætter strøm til dine processer
Udover, at vi elsker at være i dialog med dig, synes vi også, at det er fedt, når andre dygtige spillere på markedet hopper med på vores team og tager del i dialogen.
Vores integration med relevante partnere gør os nemlig i stand til at give dig endnu bedre forudsætninger for at lave fejlfri løn på en hurtig, effektiv og sikker måde, så du og kunderne får det maksimale ud af jeres hverdag og arbejdstid.
Tidregistreringssystemet Intempus er et godt eksempel på en vores stærke medspillere. Vores samarbejde med dem gør, at du kan registrere dine medarbejderes arbejdstimer og lave lønsedler i ét hug.
Danløn Direkte ser dagens lys
Nåh, men vi har jo lovet at vende tilbage til den nyhed, der skal få dig helt op at ringe, så det gør vi nu.
Faktisk gør Mia Veldorm, som er markedschef i Danløn, det på fornemste vis, da hun overtager scenen og mikrofonen. Mens hun med stor energi, entusiasme og glimt i øjet fortæller om alt det, Danløn systemet kan, bliver hun pludselig afbrudt af en opkaldstone, der på et splitsekund overdøver hele salen.
Alle gæsterne kigger rundt på hinanden med undrende blikke, indtil Mia igen bryder tavsheden og siger: "Det er Mia fra Danløn telefonsupport, hvad kan jeg hjælpe med?".
Da går det op for alle i rummet, at Danløn nu sætter kunderne i spil til en ny service - telefonsupporten.
Det er ikke så ringe endda, vel?
Tags:
Relaterede indlæg

Her er satserne for 2025
2025 er lige rundt om hjørnet, og et nyt år er altid lig med nye satser. Få det store overblik over satserne for 2025 her.

Ulrik Stavnsbjerg Offersen
Content Specialist
Det bliver nemt med NemKonto
Som Danløn-kunde kan du nu vælge NemKonto, når du udbetaler løn til dine medarbejdere. Det betyder, at lønnen altid finder vej til den rigtige konto, uanset om medarbejderen har fået nyt kontonummer siden sidste lønudbetaling. Nemmere bliver det ikke.

Susanna Christina Møller
Content Creator
12 spørgsmål og svar om afskaffelsen af store bededag
Store bededag som helligdag er afskaffet fra den 1. januar 2024 og er nu en helt almindelig arbejdsdag. Det betyder, at den løn, som dine medarbejdere tjener den dag er præcis den samme som på alle andre almindelige arbejdsdage.

Susanna Christina Møller
Content Creator
Nye satser for 2024
Et nyt år er snart en realitet - og det betyder nye satser til din lønberegning i Danløn. Læs med her og få overblikket.
