
Mette Nørlem
Juridisk ekspertUdbetaler du den rigtige løn til dine medarbejdere?
Hvis medarbejderne i din virksomhed ikke er omfattet af en overenskomst, hvori der står, præcis hvilken løn de skal have - ja, så er du i Danmark ikke underlagt nogen lovkrav, der fastlægger, hvor meget du skal betale for udført arbejde.

Så hvad er den rigtige løn? Lønnen er den pris, du betaler for medarbejderens kompetencer. Og nøjagtig som prisen på for eksempel fødevarer, vand og varme bestemmes prisen på arbejdskraft af udbud og efterspørgsel. I perioder med mangel på arbejdskraft, som vi oplever i dag, vil lønningerne derfor være relativt høje - og omvendt. Med andre ord afspejles situationen på arbejdsmarkedet i lønniveauet.
En god løn = anerkendelse = arbejdsglæde = motivation = produktivitet
Markedskræfterne er ikke til at komme udenom. Vil du ikke betale en fornuftig løn, får du ingen medarbejdere. Men når det er sagt, står det dig helt frit at fastlægge lønniveauet - medmindre selvfølgelig I er omfattet af en overenskomst.
Den eneste umiddelbare fordel, du opnår, ved at betale en relativt lav løn er, at du sparer penge. Derimod kan der være mange fordele forbundet med at være mere gavmild.
For det første har du langt nemmere ved at tiltrække stabil og kvalificeret arbejdskraft. De dygtigste søger derhen, hvor lønnen er højest.
For det andet kan du holde de fagforeninger for døren, som lægger pres på virksomheder, som lønner under overenskomstniveau.
Og for det tredje ligger der i lønnen en klar anerkendelse af medarbejderens kompetencer. Gevinsten ved det vil med stor sandsynlighed være større tilfredshed og arbejdsglæde hos medarbejderne, styrket motivation og højere produktivitet.
Med det helt rigtige lønniveau kan du således opnå en stor konkurrencefordel, som i sidste ende måske mere end udligner 'tabet' på lønudgiften.
Hvordan sikrer jeg mig, at jeg udbetaler en fair løn?
Er du i tvivl om, hvilken løn du skal tilbyde dine medarbejdere, er det en god idé at tjekke lønniveauet - både for branchen og for faggruppen - for eksempel via Danmarks Statistik eller Jobindex, som stiller en tjek-din-løn-funktion til rådighed.
Bliver den danske lønmodel udfordret?
Det danske arbejdsmarked er blandt andet kendetegnet ved, at arbejdsmarkedets parter - arbejdsgiver og arbejdstager - selv fastlægger lønnen. Lovgiverne blander sig helst helt udenom, og der findes derfor heller ingen mindsteløn i Danmark. Det er en model, der fungerer, og som Danmark er kendt og beundret for i udlandet.
Desværre er det ikke i alle lande, at arbejdsvilkårene er så attraktive som i Danmark, og EU barsler derfor med et direktiv, som skal fastlægge rammer og procedurer for lønfastsættelsen. Hvorvidt den frie lønfastsættelse i Danmark snart er fortid, kan kun tiden vise.
Tags:
Relaterede indlæg

Her er satserne for 2025
2025 er lige rundt om hjørnet, og et nyt år er altid lig med nye satser. Få det store overblik over satserne for 2025 her.

Ulrik Stavnsbjerg Offersen
Content Specialist
Det bliver nemt med NemKonto
Som Danløn-kunde kan du nu vælge NemKonto, når du udbetaler løn til dine medarbejdere. Det betyder, at lønnen altid finder vej til den rigtige konto, uanset om medarbejderen har fået nyt kontonummer siden sidste lønudbetaling. Nemmere bliver det ikke.

Susanna Christina Møller
Content Creator
12 spørgsmål og svar om afskaffelsen af store bededag
Store bededag som helligdag er afskaffet fra den 1. januar 2024 og er nu en helt almindelig arbejdsdag. Det betyder, at den løn, som dine medarbejdere tjener den dag er præcis den samme som på alle andre almindelige arbejdsdage.

Susanna Christina Møller
Content Creator
Nye satser for 2024
Et nyt år er snart en realitet - og det betyder nye satser til din lønberegning i Danløn. Læs med her og få overblikket.
