
Susanna Christina Møller
Danløn, Content CreatorForlængelse og udfasning af ordningen om lønkompensation
Danmark er ved at åbne op igen efter coronakrisen, og behovet for økonomisk hjælp bliver mindre. Det gælder blandt andet muligheden for lønkompensation, som blev vedtaget af arbejdsmarkedets parter i marts for at holde hånden under dansk økonomi og danske arbejdspladser. Ordningen skulle vare frem til og med den 8. juli, men parterne har nu besluttet at forlænge og herefter udfase den.

Hjulene i Danmark er så småt ved at komme i gang igen. Det er gode nyheder. Men måske er kunderne endnu ikke vendt tilbage i helt det omfang, du har været vant til. Derfor kan der stadig være brug for hjælp - og derfor er der stadig mulighed for at modtage lønkompensation.
Ordningen er forlænget frem til den 29. august, hvorefter den udløber. For virksomheder, der endnu har forbud mod at holde åbent, udløber ordningen dog først, når forbuddet ophæves.
Betingelserne for at modtage lønkompensation er de samme som tidligere. Dog skal de omfattede medarbejdere afholde mindst tre ugers arbejdsgiverbetalt ferie i perioden mellem den 9. juli og den 29. august. Din virksomhed kan herefter modtage lønkompensation for perioden fratrukket de tre ugers ferie. Kravet er, at ferien er optjent efter ferieloven.
Læs mere om forlængelse og udfasning af lønkompensationsordningen - og ansøg om lønkompensation på Erhvervsstyrelsens virksomhedsportal.
Tags:
Relaterede indlæg

Her er satserne for 2025
2025 er lige rundt om hjørnet, og et nyt år er altid lig med nye satser. Få det store overblik over satserne for 2025 her.

Ulrik Stavnsbjerg Offersen
Content Specialist
Det bliver nemt med NemKonto
Som Danløn-kunde kan du nu vælge NemKonto, når du udbetaler løn til dine medarbejdere. Det betyder, at lønnen altid finder vej til den rigtige konto, uanset om medarbejderen har fået nyt kontonummer siden sidste lønudbetaling. Nemmere bliver det ikke.

Susanna Christina Møller
Content Creator
Automatisk udbetaling af ferietillæg i Danløn
I Danløn bliver ferietillægget til dine funktionærer nu udbetalt helt automatisk i maj og august. Og samtidig bliver det skyldige ferietillæg automatisk udregnet og udbetalt på den sidste lønseddel, når en medarbejder fratræder.

Susanna Christina Møller
Marketing Project Manager
12 spørgsmål og svar om afskaffelsen af store bededag
Store bededag som helligdag er afskaffet fra den 1. januar 2024 og er nu en helt almindelig arbejdsdag. Det betyder, at den løn, som dine medarbejdere tjener den dag er præcis den samme som på alle andre almindelige arbejdsdage.
