
Susanna Christina Møller
Content CreatorHar du mulighed for at få lønkompensation? Få overblikket her
Stigende smittetal har ført til nye restriktioner for både natte- og kulturlivet, og behovet for økonomisk hjælp er derfor igen en realitet. For at holde hånden under både arbejdsgivere og arbejdstage er det nu igen muligt at søge om lønkompensation.

Både de virksomheder, der er tvangslukkede, og de følgeerhverv og virksomheder, der vil være hårdt ramt af restriktionerne henover jul og nytår, vil kunne søge om kompensation for deres lønudgifter.
Læs med her og få overblik over mulighederne og de krav, der knytter sig til ordningerne.
Lønkompensation for tvangslukkede virksomheder
Er din virksomhed tvangslukket på grund af de nye restriktioner, har du mulighed for at hjemsende dine medarbejdere med lønkompensation.
Ordningen gælder fra den 10. december 2021, og indtil forbuddet om lukning ophører.
Midlertidig lønkompensation til følgeerhverv
Den midlertidige ordning om lønkompensation er for dig, der ikke er tvangslukket, men som oplever et stort fald i omsætningen henover jul og nytår som følge af restriktioner og anbefalinger om aflysninger af julefrokoster og lignende arrangementer.
Ordningen gælder fra den 10. december 2021 til den 15. januar 2022. For at kunne modtage lønkompensation skal mindst 30 procent af dine medarbejdere være hjemsendt.
Sådan er ordningerne skruet sammen
For begge ordninger om lønkompensation gælder, at
- din virksomhed kan modtage kompensation på 90 procent til timelønnede og 75 procent til funktionærer - dog højst 30.000 kroner for en fuldtidsansat
- medarbejderne ikke må arbejde hjemmefra eller på anden måde arbejde for din virksomhed, mens de er hjemsendt
- du skal betale fuld løn til medarbejderne i kompensationsperioden
- du ikke må afskedige medarbejdere af økonomiske årsager i kompensationsperioden
Har du brug for flere informationer?
Vil du vide mere om muligheden for at søge om lønkompensation, kan du med fordel lægge et smut forbi Beskæftigelsesministeriet.
Vær opmærksom på, at der ud over lønkompensation også er hjælp at hente i form af refusion fra første fraværsdag og kompensation for faste omkostninger og omsætningstab.
Tags:
Relaterede indlæg

Her er satserne for 2025
2025 er lige rundt om hjørnet, og et nyt år er altid lig med nye satser. Få det store overblik over satserne for 2025 her.

Ulrik Stavnsbjerg Offersen
Content Specialist
Det bliver nemt med NemKonto
Som Danløn-kunde kan du nu vælge NemKonto, når du udbetaler løn til dine medarbejdere. Det betyder, at lønnen altid finder vej til den rigtige konto, uanset om medarbejderen har fået nyt kontonummer siden sidste lønudbetaling. Nemmere bliver det ikke.

Susanna Christina Møller
Content Creator
Automatisk udbetaling af ferietillæg i Danløn
I Danløn bliver ferietillægget til dine funktionærer nu udbetalt helt automatisk i maj og august. Og samtidig bliver det skyldige ferietillæg automatisk udregnet og udbetalt på den sidste lønseddel, når en medarbejder fratræder.

Susanna Christina Møller
Marketing Project Manager
12 spørgsmål og svar om afskaffelsen af store bededag
Store bededag som helligdag er afskaffet fra den 1. januar 2024 og er nu en helt almindelig arbejdsdag. Det betyder, at den løn, som dine medarbejdere tjener den dag er præcis den samme som på alle andre almindelige arbejdsdage.
