Susanna Christina Møller
Content CreatorDet bliver nemt med NemKonto
Som Danløn-kunde kan du nu vælge NemKonto, når du udbetaler løn til dine medarbejdere. Det betyder, at lønnen altid finder vej til den rigtige konto, uanset om medarbejderen har fået nyt kontonummer siden sidste lønudbetaling. Nemmere bliver det ikke.
Du kender måske problematikken. En medarbejder skifter bank, får nyt kontonummer og fortæller dig ikke om det. Og nu kan lønnen ikke udbetales.
Det behøver du ikke længere bekymre dig om.
Nu kan du nemlig bruge NemKonto til udbetaling af løn. Så bliver lønnen automatisk overført til den konto, der har status af NemKonto, uanset bank og kontonummer. Og det koster ikke ekstra.
Hvor vælger jeg NemKonto i Danløn?
Det gør du under 'MEDARBEJDER', 'Generelt', 'Kontooplysninger'.
Hvis du ønsker at skifte til NemKonto for mange medarbejdere på én gang, kan du gøre det under 'MEDARBEJDER', 'Masseopdatering'.
Brugen af NemKonto har ingen indflydelse på deadline for godkendelse af lønnen - da den stadig vil være kl. 10 dagen før dispositionsdatoen.
Skal jeg informere mine medarbejdere?
Ja, det skal du.
Du er forpligtet til skriftligt at informere dine medarbejdere om, at du ønsker at bruge deres NemKonto til udbetaling af løn. Medarbejderne har derudover ret til at afvise brugen af NemKonto til lønudbetalinger.
Hvad er en NemKonto?
En NemKonto er en almindelig bankkonto, som alle offentlige myndigheder bruger, når de skal udbetale penge til borgerne, for eksempel overskydende skat eller pension.
Den enkelte borger vælger selv, hvilken bankkonto der skal benyttes som NemKonto. Det kan ændres enten på nemkonto.dk eller i de fleste netbanker.
Hvordan opretter man en NemKonto?
Man opretter en NemKonto ved at vælge, at en eksisterende konto skal have status af NemKonto. Det kan gøres
- gennem NemKontos selvbetjening
- gennem netbanken
- ved at møde fysisk op i banken
Opret en gratis konto
Det tager kun et par minutter at oprette en gratis Danløn-konto. Og du kan i ro og mag teste systemet, før du tager den endelige beslutning om at skifte lønsystem.
Tags:
Relaterede indlæg
Her er satserne for 2025
2025 er lige rundt om hjørnet, og et nyt år er altid lig med nye satser. Få det store overblik over satserne for 2025 her.
Ulrik Stavnsbjerg Offersen
Content SpecialistNy funktion: Danløn er nu et flerbrugersystem
Du kan nu gratis oprette flere brugere på din Danløn-konto, hvilket øger sikkerheden og giver et endnu bedre overblik.
Ulrik Stavnsbjerg Offersen
Content SpecialistDanløn justerer priserne og lancerer CPR-opslag, NemKonto og Danløn HR som flerbrugersystem
Den 1. juni 2024 bliver Danløns priser justeret som følge af den generelle inflation i samfundet. I løbet af året vil Danløn også lancere tre store nyheder – nemlig automatisk CPR-opslag, lønudbetaling via NemKonto og at Danløn HR bliver et flerbrugersystem.
Ulrik Stavnsbjerg Offersen
Content Specialist12 spørgsmål og svar om afskaffelsen af store bededag
Store bededag som helligdag er afskaffet fra den 1. januar 2024 og er nu en helt almindelig arbejdsdag. Det betyder, at den løn, som dine medarbejdere tjener den dag er præcis den samme som på alle andre almindelige arbejdsdage.