15 apr 2020

Susanna Christina Møller

Danløn, Content Creator

Ekstraordinært tilskud til sporten og spejderne

Der er nu fuld fokus på, at kulturen med alt, hvad den omfatter, også skal gennem coronakrisen på bedst mulig vis. Vi skal alle, når vi en dag er ovre på den anden side, stadig kunne dyrke de mange kulturelle muligheder i vores samfund.

Regeringen og aftalepartierne har for nyligt besluttet at yde et ekstraordinært tilskud på 50 mio. kroner til de mange lokale idræts- og spejderforeninger i Danmark, som må aflyse arrangementer og mister medlemmer i stort antal som følge af coronakrisen. Aftalen omfatter ud over de mere traditionelle sportsgrene også esport og nye selvorganiserende foreninger som GAME, der afholder træninger i for eksempel street basket, gadefodbold og parkour.

Midlerne fordeles forholdsmæssigt i de tre foreningspuljer på idræts- og spejderområdet. Konkret betyder det, at Danmarks Idræts-Forbund (DIF) modtager 23 mio. kroner, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) 21 mio. kroner, Dansk Firmaidræts Forbund 3,5 mio. kroner og Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) 2,5 mio. kroner, som vil være øremærket spejderne.

De specifikke krav, der skal opfyldes, for at din forening kan få del i det ekstraordinære tilskud, fastsættes af DIF, DGI og DUF.

Information om, hvordan du søger tilskud via puljerne, finder du hos Slots- og Kulturstyrelsen. Du kan også besøge Kulturministeriets hjemmeside for detaljer om hjælpepakkerne til kulturen.

Informationer om de enkelte puljer kan du finde hos DGIDansk Firmaidræts Forbund og DUF.

Tags:

Corona Regler og love Lønbogholder Lønadministration

Relaterede indlæg