Susanna Christina Møller
Content Creator, DanlønOverførsel og udbetaling af ferie - det skal du være opmærksom på
Med den nye ferielov har dine medarbejdere pligt til at holde mindst fire ugers ferie. Hvis den 5. ferieuge ikke afholdes, kan den enten overføres eller udbetales.
Hvis du vælger at overføre den 5. ferieuge, skal du være opmærksom på, at der er kommet en ny proces for overførsel af ferie, og at der nogle frister, der skal overholdes. Det oplyser Feriepengeinfo i et brev sendt til alle relevante virksomheder.
Overførsel af 5. ferieuge
Hvor du tidligere indsendte oplysninger om overførsel af ferie ved hjælp af Digital Post, skal du fra november bruge en ny digital selvbetjeningsløsning.
Vær opmærksom på, at
- fristen for overførsel er den 31. december
- du kan indtaste oplysningerne i selvbetjeningsløsningen allerede fra den 25. november
- overførsel af ferien kræver, at du senest den 31. decemcer laver en skriftlig aftale med medarbejderen
Ubetaling af 5. ferieuge
Medarbejderen har også mulighed for at få udbetalt den 5. ferieuge. Hvis ferien hverken afholdes eller overføres, skal den udbetales efter afholdelsesperiodens udløb.
Feriehindring: undtagelsen, der bekræfter reglen
Under normale omstændigheder vil de første fire ferieuger hverken kunne overføres eller udbetales, da medarbejderen har pligt til at afholde dem. Men - hvis medarbejderen er ferieforhindret - kan ferie op til fire uger godt overføres. Medarbejderen er ferieforhindret i forbindelse med for eksempel sygdom eller orlov.
Vær opmærksom på, at
- fristen for overførsel er den 31. januar
- du kan indtaste oplysningerne i selvbetjeningsløsningen allerede fra den 5. januar
Husk også...
at du skal varsle eventuel restferie, der ligger inden for de første fire uger, da ferien skal være afholdt inden årsskiftet.
Vil du vide mere?
Har du brug for flere informationer om ferieloven, restferie og overførsel af ferie, kan du med fordel kigge forbi på Virk.
Tags:
Relaterede indlæg
Automatisk udbetaling af ferietillæg i Danløn
I Danløn bliver ferietillægget til dine funktionærer nu udbetalt helt automatisk i maj og august. Og samtidig bliver det skyldige ferietillæg automatisk udregnet og udbetalt på den sidste lønseddel, når en medarbejder fratræder.
Susanna Christina Møller
Marketing Project Manager12 spørgsmål og svar om afskaffelsen af store bededag
Store bededag som helligdag er afskaffet fra den 1. januar 2024 og er nu en helt almindelig arbejdsdag. Det betyder, at den løn, som dine medarbejdere tjener den dag er præcis den samme som på alle andre almindelige arbejdsdage.
Susanna Christina Møller
Content CreatorNye satser for 2024
Et nyt år er snart en realitet - og det betyder nye satser til din lønberegning i Danløn. Læs med her og få overblikket.
Susanna Christina Møller
Content CreatorHer er alt, du skal vide om kompensationen for store bededag
Som kompensation for afskaffelsen af store bededag skal alle funktionærer med ferie med løn fra 1. januar 2024 modtage en årlig kompensation til deres løn på 0,45%. Her kan du læse mere om, hvordan du administrerer kompensationen i Danløn og få svar på alle dine spørgsmål.