Ulrik Stavnsbjerg Offersen
Content SpecialistStort ja til nye overenskomstaftaler
Et massivt flertal har i dag stemt ja til de nye overenskomstaftaler, som gælder fra 1. marts 2023 og to år frem. 600.000 privatansatte kan se frem til blandt andet lønstigninger og bedre barselsvilkår.
59,3% af fagforeningsmedlemmerne har deltaget i afstemningen om de nye overenskomster, og resultatet er ikke til at tage fejl af.
79% af arbejdstagerne og 100% af arbejdsgiverne stemte ja, og dermed er overenskomsterne vedtaget og kan træde i kraft.
Lønstigninger på vej
De nye overenskomster gælder i to år og for rundt regnet 600.000 privatansatte, men der er forskel på indholdet fra branche til branche.
Der er dog nogle tiltag, som går igen i de fleste overenskomster:
- Lønstigninger
- Mere arbejdsgiverbetalt pension
- Fritvalgskontoen stiger
- Bedre barselsvilkår - særligt for far
Flere af fagbevægelsens topforhandlere forventer, at lønstigningerne vil ende på 11-12% over de næste to år, når virksomhedernes lokalaftaler er på plads.
Lokalaftalerne gør, at overenskomsterne bliver skræddersyede til de enkelte virksomheder, så de bliver mere relevante og fleksible.
Overenskomster påvirker flere brancher
Industrien, byggebranchen, finansområdet, detailhandlen, transportområdet, malere og hotel- og restaurationsbranchen er omfattet af de nye overenskomster, men faktisk vil overenskomsterne have betydning for langt flere brancher.
Konkurrencen om de bedste medarbejdere gør nemlig, at andre virksomheder må gentænke deres vilkår, så de matcher de nye overenskomster. Det er nemlig mere attraktivt at få 160 kr. i timen, end det er at få 110 kr. i timen.
Overenskomsterne trådte i kraft 1. marts, og det betyder, at 600.000 medarbejdere nu skal have deres ekstra løn og pension med tilbagevirkende kraft.
Masseopdatering i Danløn
I Danløn er det nu blevet nemt at opdatere en række ting for alle de relevante medarbejdere. For under 'Medarbejder' og 'Masseopdatering' kan du nu masseopdatere 9 forskellige felter for præcis de medarbejdere, du ønsker.
Her er de felter, du kan masseopdatere:
- Fritvalg: Her ændrer du procentsatsen på medarbejdernes fritvalgsopsparing.
- SH-procenten: Her ændrer procentsatsen på medarbejdernes SH-opsparing.
- Pension: Her kan du blandt andet ændre firmaets og medarbejderens bidrag til pension og hvilket pensionsinstitut, du vil bruge.
- Feriefridage pr. år: Her ændrer du antallet af feriefridage pr. år, samt hvornår de skal tildeles.
- Omsorgsdage pr. år: Her ændrer du antallet af omsorgsdage pr. år, samt hvornår de skal tildeles.
- Bogføringsgrupper: Her skifter du dine medarbejdere fra en bogføringsgruppe til en anden. Det kan blandt andet være relevant, hvis du skifter regnskabsprogram.
- Fri telefon/internet: Her regulerer du satsen for fri telefon/internet.
- Rekvirering af medarbejdernes skattekort: Her rekvirerer du medarbejdernes skattekort på ny, hvis du har behov for det.
- Send lønseddel via e-Boks: Her vælger du, om dine medarbejdere skal modtage deres lønseddel via e-Boks, hvilket er gratis i Danløn.
Tags:
Relaterede indlæg
Ny funktion: Danløn er nu et flerbrugersystem
Du kan nu gratis oprette flere brugere på din Danløn-konto, hvilket øger sikkerheden og giver et endnu bedre overblik.
Ulrik Stavnsbjerg Offersen
Content SpecialistDet bliver nemt med NemKonto
Som Danløn-kunde kan du nu vælge NemKonto, når du udbetaler løn til dine medarbejdere. Det betyder, at lønnen altid finder vej til den rigtige konto, uanset om medarbejderen har fået nyt kontonummer siden sidste lønudbetaling. Nemmere bliver det ikke.
Susanna Christina Møller
Content CreatorAutomatisk udbetaling af ferietillæg i Danløn
I Danløn bliver ferietillægget til dine funktionærer nu udbetalt helt automatisk i maj og august. Og samtidig bliver det skyldige ferietillæg automatisk udregnet og udbetalt på den sidste lønseddel, når en medarbejder fratræder.
Susanna Christina Møller
Marketing Project ManagerDanløn justerer priserne og lancerer CPR-opslag, NemKonto og Danløn HR som flerbrugersystem
Den 1. juni 2024 bliver Danløns priser justeret som følge af den generelle inflation i samfundet. I løbet af året vil Danløn også lancere tre store nyheder – nemlig automatisk CPR-opslag, lønudbetaling via NemKonto og at Danløn HR bliver et flerbrugersystem.