
Susanna Christina Møller
Marketing Project ManagerFå hjælp til aktiviteter, omstillinger og meget andet med sommerpakken
Vi kunne her på bloggen allerede for et par uger siden fortælle om, at der var afsat 1,6 milliarder kroner til en sommer- og erhvervspakke, som skal hjælpe kulturen, turismen og oplevelsesøkonomien gennem en sommer, hvor de udenlandske turister stadig vil være en mangelvare. Pakken er nu færdigforhandlet, og det ligger fast, hvad pengene skal bruges til, og hvordan de fordeles. Læs med her og få et overblik over de dele af pakken, der kan være relevante for din virksomhed.

Som en del af sommerpakken er der oprettet en omstillingspulje, som blandt andet hoteller, restauranter og andre hårdt ramte virksomheder kan søge fra til bæredygtige tiltag eller nødvendige ombygninger. Derudover vil restauranter få mulighed for at få tilskud på op til 35.000 kroner til arrangementer eller til at give rabat. Hoteller vil også kunne søge om tilskuddet - hvis blot der findes en restaurant på hotellet.
Hjælp til kulturen, idrætten og foreninger
Til kulturen, idrætten og foreningerne er der blandt andet afsat
- 59 millioner kroner til aktiviteter for børn og unge
- 180 millioner kroner til kulturaktiviteter
- 20 millioner kroner til for eksempel museer og zoologiske haver til aktiviteter, omvisninger og andre tiltag, der kan tiltrække publikum
- 10 millioner kroner til idræts- og spejderforeninger til planlagte arrangementer, der ellers ikke ville kunne afholdes på grund af manglende indtægter
Hjælp til turismen
Turismebranchen kan også få glæde af flere initiativer, for eksempel
- 50 millioner kroner til en genopretningsplan for turismen i hovedstaden
- 15 millioner kroner til markedsføring af kyst- og naturområder
Hjælp til særligt hårdt ramte virksomheder
De generelle hjælpepakker bliver udfaset i løbet af sommeren. Men der vil stadig være brug for hjælp til virksomheder i brancher, der har været særligt hårdt ramt af coronakrisen.
Der er derfor afsat 400 millioner kroner til forskellige støtteordninger til netop de hårdest ramte virksomheder.
Derudover er sat penge af til en eksportpakke, så danske eksportvirksomhederne kan være klar til at sælge deres varer til udlandet, når der kommer gang i handlen på tværs af landene igen.
Mere information
Den fulde sommerpakke kan du læse om i Erhvervsministeriet. Du kan også besøge Virksomhedsguiden eller ringe til Erhvervsstyrelsens hotline på telefon 7220 0034, hvis du har brug for flere informationer.
Tags:
Relaterede indlæg

Her er satserne for 2025
2025 er lige rundt om hjørnet, og et nyt år er altid lig med nye satser. Få det store overblik over satserne for 2025 her.

Ulrik Stavnsbjerg Offersen
Content Specialist
Automatisk udbetaling af ferietillæg i Danløn
I Danløn bliver ferietillægget til dine funktionærer nu udbetalt helt automatisk i maj og august. Og samtidig bliver det skyldige ferietillæg automatisk udregnet og udbetalt på den sidste lønseddel, når en medarbejder fratræder.

Susanna Christina Møller
Marketing Project Manager
12 spørgsmål og svar om afskaffelsen af store bededag
Store bededag som helligdag er afskaffet fra den 1. januar 2024 og er nu en helt almindelig arbejdsdag. Det betyder, at den løn, som dine medarbejdere tjener den dag er præcis den samme som på alle andre almindelige arbejdsdage.

Susanna Christina Møller
Content Creator
Nye satser for 2024
Et nyt år er snart en realitet - og det betyder nye satser til din lønberegning i Danløn. Læs med her og få overblikket.
