
Susanna Christina Møller
Content CreatorFå overblik over de nyeste hjælpeordninger
Coronasmitten sætter næsten dagligt nye rekorder og påvirker igen langt størstedelen af samfundet. I takt med at flere og flere virksomheder rammes af enten nedlukning eller omsætningstab, udvides mange af de eksisterende hjælpeordninger, og nye kommer til.

Vælger du at lukke ned frivilligt, kan du nu også få del i hjælpeordningerne. Samtidig forlænges både den midlertidige ordning om lønkompensation og den midlertidige ordning om arbejdsfordeling. Og har du behov for at få dækket dine omkostninger til juleudsmykning eller sæsonbetonede fødevarer, kan du søge om tilskud i den såkaldte Decemberpulje.
Læs med her og få det fulde overblik over mulighederne for hjælp.
Hjælp til frivilligt nedlukkede virksomheder
Det er ikke længere kun de virksomheder, der er tvangslukkede som følge af restriktioner, der kan få del i hjælpeordningerne. Virksomheder, der vælger at lukke ned frivilligt, kan nu også blive dækket. Betyder de mange begrænsninger, at det bedre kan betale sig for dig at holde lukket end at holde åbent, har du nu mulighed for at få dækket op til 90 procent af virksomhedens faste omkostninger, samtidig med at du kan gøre brug af ordningen om lønkompensation.
Uanset om din virksomhed er tvangsnedlukket eller frivilligt nedlukket, kræves det, at du sender mindst 30 procent af medarbejderstaben eller mindst 50 medarbejdere hjem for at modtage lønkompensation.
Ordningen om lønkompensation til frivilligt nedlukkede virksomheder gælder frem til den 31. januar 2022.
Decemberpuljen - kompensation for sæsonbetonede omkostninger
Du kan også i år søge om hjælp fra den såkaldte Decemberpulje. Ordningen giver dig mulighed for at søge om kompensation for sæsonbetonede omkostninger på op til
- 150.000 kroner til julepynt eller anden udsmykning og
- 250.000 kroner til letfordærvelige fødevarer
Ordningen om kompensation for kasserede madvarer udvides
Har du måttet kassere madvarer på grund af aflyste julearrangementer, kan du nu få dækning for dine omkostninger i yderligere en uge, det vil sige frem til den 19. december 2021.
Det gælder stadig, at der skal være tale om arrangementer uden for private hjem og med mere end 50 deltagere.
Arbejdsfordeling i hele første kvartal 2022
Husk også, at du måske kan få glæde af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling. Ordningen giver dig mulighed for at sende dine medarbejdere hjem mellem 20 og 50 procent af den aftalte arbejdstid til en forhøjet dagpengesats - og er netop blevet forlænget frem til den 31. marts 2022.
Sådan søger du om hjælp
Du søger om hjælp fra de forskellige hjælpeordninger på Virksomhedsguiden, hvor du også kan få et mere detaljeret overblik over kravene til ordningerne og svar på de mest almindelige spørgsmål.
Tags:
Relaterede indlæg

Her er satserne for 2025
2025 er lige rundt om hjørnet, og et nyt år er altid lig med nye satser. Få det store overblik over satserne for 2025 her.

Ulrik Stavnsbjerg Offersen
Content Specialist
Det bliver nemt med NemKonto
Som Danløn-kunde kan du nu vælge NemKonto, når du udbetaler løn til dine medarbejdere. Det betyder, at lønnen altid finder vej til den rigtige konto, uanset om medarbejderen har fået nyt kontonummer siden sidste lønudbetaling. Nemmere bliver det ikke.

Susanna Christina Møller
Content Creator
Automatisk udbetaling af ferietillæg i Danløn
I Danløn bliver ferietillægget til dine funktionærer nu udbetalt helt automatisk i maj og august. Og samtidig bliver det skyldige ferietillæg automatisk udregnet og udbetalt på den sidste lønseddel, når en medarbejder fratræder.

Susanna Christina Møller
Marketing Project Manager
12 spørgsmål og svar om afskaffelsen af store bededag
Store bededag som helligdag er afskaffet fra den 1. januar 2024 og er nu en helt almindelig arbejdsdag. Det betyder, at den løn, som dine medarbejdere tjener den dag er præcis den samme som på alle andre almindelige arbejdsdage.
