
Kristina Loncar
Content CreatorTexta ApS: ”Alle kan lave løn med Danløn”
Tekstforfatning er mere end bare ord. Sådan lyder budskabet hos det holistiske tekstbureau, Texta ApS, der holder til i hjertet af Aarhus.

En finger på pulsen, skarpt sprog og tekster i øjenhøjde er blandt hovedingredienserne i opskriften på virksomhedens voksende succes, siden den blev stiftet i 2015.
Danløn møder en af de tre medstiftere, Peter Kragh Lauritsen, der løfter sløret for, hvordan Texta ApS gik fra at være en iværksætteridé til i dag at være en forretning med 45 ansatte.
På jagt efter en forsødet tilværelse
Historien begynder med tre unge, ambitiøse fyre, der giver sig i kast med at studere jura og økonomi på Århus Universitet i 2015. Men afsætning, kolde tal, retssystemet og utallige paragraffer er ikke nok for medstifter, Peter Kragh Lauritsen og hans to medstuderende, der vil have mere ud af tilværelsen.
- Vi har fulgt med fra sidelinjen et stykke tid på iværksætterforummet Amino. Her har vi kunnet se, at der er en stor efterspørgsel på indhold og tekstforfatning og dermed en mulighed for at tjene penge, siger Peter Kragh Lauritsen.
Tekstforfatning ligger ikke just til venstrebenet for de tre ambitiøse iværksættere, der alle kommer fra handelsskolen, men skæbnen vil, at det danske sprog i første omgang bliver vejen til deres levebrød.
- Egentlig ligger det ikke umiddelbart i kortene, at vi tre ejere skal sidde og skrive tekster”, siger Peter Kragh Lauritsen.
Men muligheden for at tjene en ekstra skilling på online markedsføring vil de ikke gå glip af, og det bliver derfor dét, der for alvor kickstarter projekt ’Texta’. Flere forsøg skal der til, før de lykkes i at etablere et interessentskab, som senere bliver til ApS.
- Vi har sådan set forsøgt at få stablet noget på benene ad flere omgange og tredje gang viser sig at være lykkens gang, siger Peter Kragh Lauritsen.
Fra nebengesjæft til en forretning i fuldt flor
I begyndelsen fylder studierne langt størstedelen af de unge entreprenørers tid, hvor de fleste af døgnets timer går på læsning af pensumtekster, forelæsninger og eksamensforberedelse.
Men da kalenderåret skifter til 2016, bliver studierne skubbet længere og længere mod bunden af prioriteringslisten, alt imens Texta vokser med raketfart.
Der går derfor ikke længe før økonomi – og jurabegreberne bliver sat helt på pause og overhalet af tekstskrivning, projektledelse, søgemaskineoptimering og indholdsstrategier på sociale medier.
- Virksomheden kommer i første række i dag, hvilket selvfølgelig er fedt. Og det er også en cadeau til det arbejde, vores medarbejdere leverer hver dag, siger Peter Kragh Lauritsen.
I dag, tre år senere, er holdet bag Texta udvidet markant til at bestå af syv fuldtidsansatte og 35 deltidsmedarbejdere, som alle arbejder med online markedsføring i den ene eller anden udformning.
- Vi kører efter princippet ”Practice what you preach”, så vi får vores kunder organisk gennem blogindlæg og de tekster, vi har skrevet på hjemmesiden, forklarer Peter Kragh Lauritsen.
Skarp skrivepen skaber profit
Texta er en ny spiller på markedet, men har brugt meget krudt på at skabe et produkt af høj kvalitet. I dag skyder de med skarpe skrivepenne og har et godt øje for den visuelle detalje, så de står stærkt i konkurrencen om at lave appetitvækkende markedsføring til virksomheder med smag for digital gourmet.
- Vores identitet og værdier er på plads. Vi har fået bygget en forretning op omkring det her koncept med den brede pallette, hvor vi både står for tekster, billeder og video. Kunderne kan derfor frit komme med deres input og så ellers bare læne sig tilbage, siger Peter Kragh Lauritsen.
Textas team består primært af studerende, men det er et bevist, strategisk valg.
De har, ifølge Peter Kragh Lauritsen, altid en finger på pulsen og kan tilbyde en komplet indholdsløsning med deres up to date kompetencer.
- Vores medarbejdere er klædt på med den nyeste viden og har en faglig tilgang, der ikke læner sig op ad gamle principper, som virkede for 20 år siden. I stedet er de altid på forkant og opdateret, og det er noget, som vi kan omsætte til værdi for vores kunder”, siger Peter Kragh Lauritsen.
Tags:
Relaterede indlæg

Her er satserne for 2025
2025 er lige rundt om hjørnet, og et nyt år er altid lig med nye satser. Få det store overblik over satserne for 2025 her.

Ulrik Stavnsbjerg Offersen
Content Specialist
Det bliver nemt med NemKonto
Som Danløn-kunde kan du nu vælge NemKonto, når du udbetaler løn til dine medarbejdere. Det betyder, at lønnen altid finder vej til den rigtige konto, uanset om medarbejderen har fået nyt kontonummer siden sidste lønudbetaling. Nemmere bliver det ikke.

Susanna Christina Møller
Content Creator
12 spørgsmål og svar om afskaffelsen af store bededag
Store bededag som helligdag er afskaffet fra den 1. januar 2024 og er nu en helt almindelig arbejdsdag. Det betyder, at den løn, som dine medarbejdere tjener den dag er præcis den samme som på alle andre almindelige arbejdsdage.

Susanna Christina Møller
Content Creator
Nye satser for 2024
Et nyt år er snart en realitet - og det betyder nye satser til din lønberegning i Danløn. Læs med her og få overblikket.
