Afstemning af løn i Danløn - din sikkerhed for, at tallene passer
Afstemning af løn er altid en god ting - og det er især godt at lave afstemningerne løbende. Så sikrer du dig, at alle tal og beløb er rigtige. Og skulle der alligevel være fejl, vil du hurtigt kunne opdage og rette dem.
Faktisk er afstemning af løn lovpligtig.
Mindst en gang om året skal du sørge for gennemgå og sammenholde tallene på dine medarbejderes lønseddel med de faktisk overførte beløb, tallene hos eIndkomst og tallene i finanssystemet.
Du kan få din revisor til at klare afstemningen af løn for dig - men du kan også selv trække lister direkte i Danløn, som du kan bruge til afstemningen i forhold til eIndkomst.
Selvom du som lønbogholder har pligt til at sørge for, at tallene stemmer overens, kan der naturligvis alligevel opstå differencer. Hvis du for eksempel har lavet en manuel indberetning direkte i eIndkomst, vil indberetningen ikke indgå i tallene i Danløn.
En god måde at undgå differencer på er selvfølgelig at udføre afstemningerne med jævne mellemrum, for eksempel en gang om måneden eller en gang i kvartalet.
Nem afstemning af løn med lister fra Danløn
Heldigvis behøver afstemningerne hverken være uoverskuelige eller svære at håndtere.
Vi har i Danløn gjort afstemningen i lønsystemet nem for dig. Du kan uden problemer selv trække en liste med en valgfri til- og fra- periode og se alle de beløb, der er indberettet til eIndkomst.
Den kan du efterfølgende nemt sammenholde med en tilsvarende liste, som du henter dirkete i eIndkomst. Enkelt og overskueligt!
Skulle der alligevel være noget, du er i tvivl om, er du selvfølgelig altid velkommen til at skrive til vores support eller - hvis du er tilmeldt Danløn Direkte - at ringe til os.
Hent Danløns lønguide
Når du arbejder med løn, er der altid mange opgaver at løse.
I Danløns gratis lønguide får du måned for måned det store overblik.
hent lønguidenKategori
Løn
Tags: