Danløn skridt for skridt
Med Danløn kan du nemt og hurtigt lave løn. Læs med her og se, hvordan du opretter en Danløn-konto og kommer i gang.
Du starter med et åbne en gratis konto, vælge et brugernavn og en adgangskode og angive din e-mailadresse.
Herefter kan du vælge at prøve Danløn gratis i 90 dage med en testkonto - eller du kan oprette en aftale og en virksomhedskonto med det samme.
1. Opret aftale og angiv kontooplysninger
Har du valgt at oprette en aftale, skal du efterfølgende angive dine kontooplysninger.
2. Vælg produkter
Herefter vælger du, hvilke af Danløns produkter du ønsker.
Danløn, som er lønsystemet, er obligatorisk, mens Danløn HR og Danløn Direkte er frivillige.
Vær opmærksom på, at du accepterer aftalerne, når du vælger produkterne.
3. Opsæt betaling og godkend
Du skal nu tage stilling til, hvordan du ønsker at betale for de lønsedler, du laver. Du har tre muligheder:
- at ansøge om en Overførselsserviceaftale
- at betale med klip
- at tage stilling til betalingsmetoden på et senere tidspunkt
Hvis du vælger at ansøge om en Overførselsserviceaftale, skal du indtaste din virksomheds CVR-nummer og kontooplysninger. Danløn sender automatisk en ansøgning om Overførselsservice. Når ansøgningen er gået igennem, modtager du en mail med en vejledning, som du skal følge nøje.
Du kan også vælge at betale for Danløn med klip og få mulighed for at køre løn med det samme.
Når du har truffet dit valg, modtager du en kvittering på, at din Danløn-konto er oprettet.
Nu mangler du blot at oprette dine medarbejdere i Danløn. Så er du klar til at køre løn.
Opret gratis Danløn-kontoKategori
Kom godt i gang
Tags: