Hvornår må din medarbejder få erstatningsferie?
Ferieloven sikrer, at alle lønmodtagere har ret til at holde 25 dages ferie om året. Formålet med ferieloven er nemlig, at lønmodtagere skal have mulighed for at komme til kræfter ved at holde fri. Derfor er der også regler for, hvad der skal ske, hvis en medarbejder bliver forhindret i at holde ferie på grund af sygdom. Bliv klogere på reglerne her.
Der er to forskellige sæt regler, du skal kende, når det kommer til feriehindring ved sygdom.
De to sæt gælder alt afhængigt af, hvornår medarbejderen bliver syg.
Du skal derfor først og fremmest have styr på, om medarbejderen bliver syg inden eller efter ferien er gået i gang.
Syg før feriens start
Mange kender det, at de fredag eftermiddag slutter arbejdsdagen og går på ferie. Men i ferielovens forstand går medarbejderen først på ferie, når han eller hun egentligt skulle have været mødt ind på arbejdet – for eksempel den næste mandag klokken 8.
Så hvis en medarbejder bliver syg i weekenden, inden ferien starter mandag kl. 8, så kan medarbejderen give besked om, at han eller hun er forhindret i at gå på ferie på grund af sygdom.
På den måde udskifter medarbejderen feriedage til sygedage og får mulighed for at holde ferie på et senere tidspunkt. Eller når medarbejderen bliver rask. Det skal du huske at notere, når du bogfører lønnen.
Erstatningsferie - syg efter feriens start
Det kan ske, at medarbejderen bliver syg undervejs i ferien. Her er der nogle andre regler, der gælder. Og medarbejderen kan i nogle situationer have krav på erstatningsferie.
Der er dog en række krav, der skal være opfyldt:
- Medarbejderen kan først få erstatningsferie efter fem karensdage.
- Medarbejderen skal melde sig syg efter de regler, der normalt gælder ved sygemelding. Ellers tæller karensdagene først fra den dag, medarbejderen melder sig syg.
- Medarbejderen skal komme med – og betale for – en lægeerklæring, der dokumenterer sygdom.
Hvad er karensdage?
Der skal gå fem sygedage fra den dag, medarbejderen er sygemeldt, før han eller hun kan få erstatningsferie. Det kaldes karensdage. De fem dage gælder for en medarbejder, der har optjent fuld ferie.
Har medarbejderen optjent mindre end 25 feriedage, skal karensdagene reduceres forholdsmæssigt.
Nogle medarbejdere kan derfor tænke, at det ikke giver mening at sygemelde sig i en ferie, hvis han eller hun håber på at blive hurtigt rask. Det er dog en god ide at gøre det alligevel. For medarbejderen skal kun have fem karensdage i alt på et år.
Så selvom der måske kun er fire dages sygdom i sommerferien, så kunne det jo være, at han eller hun var uheldig at blive syg i fire dage i den næste ferie. Så hvis medarbejderen samlet set har haft mere end fem dages sygdom (karensdage), kan han eller hun altså få erstatningsferie for resten.
Feriefridage gælder ikke altid
Reglerne om erstatningsferie gælder kun for ferie optjent efter ferielovens regler for samtidighedsferie. De gælder derfor ikke for feriefridage.
Der kan dog være nogle overenskomster, der giver ret til erstatningsferie, hvis medarbejderen bliver syg i forbindelse med afholdelse af feriefridage, så husk at tjekke overenskomsten.
Forhindret i at holde ferie
Der kan være andre årsager end sygdom, som kan forhindre en medarbejder i at holde ferie. Bliv klogere på, hvad der gælder som feriehindringer.
Lær om ferieloven hos Lønskolen
Har du brug for at lære mere om ferieloven og alle de ting, som den betyder for dig som arbejdsgiver?
På Lønskolens kursus om ferieloven får du overblik og lærer, hvordan du administrerer ferieloven ud fra de nu gældende regler.
LÆS MERE OM KURSETKategori
Ferie
Tags: