Godkendelsesflow til sikker lønkørsel i Danløn
Få fuldt overblik over alt, du skal vide om godkendelsesflow til sikker lønkørsel, som gør det muligt for brugere uden adgang til Danløn at godkende lønafregninger.
Med Danløns godkendelsesflow får du en fleksibel, effektiv og sikker lønproces, hvor der er styr på tallene. Samtidig slipper du for at logge ind i Danløn og udlevere dine personlige adgangskoder til andre.
Dokumentationen er på plads, og processen er sat op på forhånd, så du får et præcist overblik og en status over flowet.
Det betyder, at du trygt kan gøre brug af en lønadministrator til at håndtere lønnen, inden den bliver sendt til din godkender.
Opret godkendere
I Danløn kan du hurtigt og sikkert oprette en godkender til at godkende løn, hvis du ikke selv vil påtage dig opgaven.
Så snart en lønafregning bliver sendt til godkendelse, får godkenderen tilsendt et personligt login med SMS-kode og et link via e-mail. Her kan godkenderen se den dannede lønseddel i kladdeform og afvise godkendelse, hvis der eksempelvis er fejl i lønsedlen.
Du har altid overblik over, hvem der skal godkende løn, og over lønafregninger, som afventer status og ikke er blevet godkendt endnu. I det tilfælde kan du sende en rykkermail til din godkender.
Din godkender har også adgang til en udvidet logning og på den måde fuldt overblik over flowet. Vedkommende får en oversigt over de seneste fem måneders saldital og kan derfor være sikker på, at eventuelle afvigelser er korrekte og at tallene stemmer overens inden godkendelse.
Godkenderflowet gør det effektivt at håndtere løn
Med Danløns godkendelsesflow til lønkørsel får du en øget sikkerhed og en styret godkendelsesproces, hvilket i sidste ende smidiggør dit samarbejde med godkender og lønadministrator.
Funktionen er i tråd med persondataforordningen og overholder alle sikkerhedskrav, så du slipper for at udlevere dine personlige adgangskoder og bekymre dig om, hvordan dine data bliver håndteret.
Hent Danløns lønguide
Når du arbejder med løn, er der altid mange opgaver at løse. I Danløns gratis lønguide får du måned for måned det store overblik.
HENT LØNGUIDEKategori
Løn
Tags: