Sådan håndterer du udbetaling af provision og bonus

Har du medarbejdere, der er provisionslønnede eller modtager bonus? Vi giver dig overblik over reglerne for løn med provision og bonus. 

Hvad er provision og bonus?

Både provision og bonus er tillæg til lønnen.

Provision beregnes typisk som en bestemt procentdel af medarbejderens omsætning for virksomheden og bliver som regel gjort op hver måned eller hvert kvartal. 

Udbetaling af bonus sker i de fleste tilfælde på baggrund af en bestemt indsats, eller når konkrete mål er nået. Beløbet udbetaltes som regel én gang om året.

 

Løn med provision

Vil du gerne aflønne dine medarbejdere med provision, er det vigtigt, at du har en aftale om, hvordan aflønningen helt præcist skal ske.

Et godt udgangspunkt er at gøre det tydeligt for din medarbejder, om provisionen bliver beregnet for hvert enkelt stykke udført arbejde eller som en procentsats af den samlede omsætning i en bestemt periode.

Ved opsætning af provisionsordningen i Danløn skal du afgøre, om provisionen skal være pensionsgivende.

Løn med bonus 

Når det kommer til bonus, kan du vælge at lave en ordning individuelt med én medarbejder eller lade den gælde for alle medarbejdere i virksomheden.

Vælger du at lade bonusordningen være en fast del af ansættelsesforholdet, skal dette fremgå af ansættelseskontrakten, enten som et afsnit eller et tillæg.

Husk at være opmærksom på at gøre det tydeligt for medarbejderen, hvilke kriterier bonussen afhænger af, hvordan vedkommende kan opnå bonussen, og hvordan den bliver opgjort.  

Hvad så med skat?

Løn med provision og løn med bonus er en del af medarbejderens løn, og derfor bliver begge dele også beskattet. Det vil sige, at dine medarbejdere skal betale almindelig A-skat og AM-bidrag af provision og bonus.

Da løn med provision og bonus er AM-indkomst, er begge dele også feriepengeberettigede. 

Provision og feriepenge 

Der er ikke opstillet entydige regler for, hvornår en provisionslønnet medarbejder har krav på løn under ferie, ferietillæg og kompensation for mistet provision og feriegodtgørelse.

Din medarbejder har ret til ferie med løn, hvis vedkommende opfylder de gældende betingelser i ferieloven for ferie med løn.

Det samme gælder, hvis den provisionslønnede medarbejder kan tilrettelægge sit arbejde, så virksomheden ikke lider et større indtægtstab.

Er ovenstående krav ikke mulige at opfylde, skal din medarbejder i stedet have løn under ferie og en feriegodtgørelse på 12,5 % af provisionen, som vedkommende har optjent i optjeningsåret.

Husk, at du ikke skal indbetale feriegodtgørelsen til FerieKonto. 

Provision ved fratrædelse 

Hvis du har en provisionslønnet medarbejder, der fratræder, skal vedkommende stadigvæk have provision i opsigelsesperioden. 

Provision ved pension

Om provision og bonus er pensionsgivende afhænger af, hvad du har aftalt med din medarbejder, eller hvad der er fastlagt i en eventuel overenskomst.

Står der eksempelvis i medarbejderens ansættelseskontrakt, at pension bliver betalt af medarbejderens grundløn, skal du som udgangspunkt ikke beregne pension af bonus og provision.

Hvis der derimod står i ansættelseskontrakten, at pension bliver beregnet af den A-skattepligtige lønindkomst, vil provision og eventuel bonus også være pensionsgivende.

Hent Danløns lønguide

Når du arbejder med løn, er der altid mange opgaver at løse.

I Danløns gratis lønguide får du måned for måned det store overblik.

hent lønguiden