Nem og automatisk tilbageførsel af løn i Danløn
Hvis du laver fejl i en lønafregning, er det nemt at tilbageføre lønnen og stoppe de automatiske betalinger i Danløn.
Hvis du skal tilbageføre en lønafregning, er det nemt at få styr på i Danløn.
For i det øjeblik du tilbagefører en lønafregning, stopper Danløn alle de automatiske betalinger – eksempelvis A-skat, AM-bidrag og løn til medarbejderne – som det er muligt at stoppe på det tidspunkt.
Mere konkret bliver en automatisk betaling stoppet, hvis du tilbagefører lønafregningen senest to bankdage før betalingens dispositionsdato.
Tre automatiske fordele
Så snart du tilbagefører en lønafregning, sker der automatisk tre ting i Danløn:
- De berørte medarbejdere får en ny lønseddel med ‘omvendt fortegn’ - det vil sige, at alle beløbene er blevet tilbageført.
- Indberetningen til eIndkomst bliver tilbageført.
- Alle de automatiske betalinger, der vil ske to bankdage frem i tiden, bliver stoppet.
Det koster ikke ekstra, at Danløn stopper en automatisk betaling. Men når medarbejderen får en ny, negativ lønseddel, er prisen den normale pris pr. lønseddel.
Her er tre eksempler, der forklarer tilbageførslen af løn i Danløn:
Nr. 1 – Alle betalinger bliver stoppet
Den 25. februar godkender du en lønafregning med dispositionsdato 29. februar 2024.
Den 26. februar opdager du en fejl, og du tilbagefører lønafregningen. Fordi du gør det i tilpas god tid, bliver alle dine automatiske betalinger stoppet.
Nr. 2 – Ikke alle betalinger bliver stoppet
Den 25. februar godkender du en lønafregning med dispositionsdato 29. februar 2024.
Den 3. marts opdager du en fejl og tilbagefører lønafregningen.
Medarbejderne får nu en ny lønseddel med minus foran alle beløb, der på den måde modregner den gamle lønseddel, som du tilbageførte.
Du skal samtidig selv sørge for, at medarbejderne overfører nettolønnen retur til virksomheden – eksempelvis via bankoverførsel eller mobilepay.
Alle øvrige automatiske betalinger, der står til at blive betalt to bankdage efter den 3. marts, bliver stoppet automatisk.
Nr. 3 – Én betaling bliver stoppet
Den 25. februar godkender du en lønafregning med dispositionsdato 29. februar 2024.
Den 12. marts opdager du en fejl, og du tilbagefører lønafregningen. På dette tidspunkt er løn, skat og pension blevet betalt, og du skal selv sørge for at få de beløb retur.
Den automatiske betaling af feriepenge den 15. marts når dog at blive stoppet, fordi du tilbageførte lønafregningen senest to bankdage før dispositionsdatoen.
Nemt at få overblik
Når du går i gang med at tilbageføre en løn i Danløn, får du klar besked om, hvilke betalinger der ikke bliver stoppet automatisk.
Samtidig kan du under tidligere lønafregninger altid få overblik over, hvilke betalinger der blev stoppet, og hvilke der blev gennemført.
I betalingslisten for den konkrete lønafregning kan du samtidig i detaljer se, hvilke beløb du eventuelt skal indhente.
På den måde er det nemt for dig at bevare det store overblik.
Hent Danløns lønguide
Når du arbejder med løn, er der altid mange opgaver at løse. I Danløns gratis lønguide får du måned for måned det store overblik.
HENT LØNGUIDEKategori
Løn
Administration
Tags: