Guide

Indlæsning af data til lønbehandling

Hvis en integration eller en løsning ikke kan forbindes til Danløn via et API, kan du i stedet indlæse data til lønbehandling ved hjælp af en CSV-fil.

Sådan indlæser du data til lønbehandling

1. Klik på 'Løn' i menuen og på menupunkterne 'Lønberegning', 'Indlæs fra fil'.

2. Klik på knappen 'Vælg fil', vælg den ønskede fil og klik på knappen 'Indlæs'.

3. Herefter åbnes en oversigt over de data, der vil blive indlæst.

I feltet 'Medarb. Aktiv' vises den enkelte medarbejders status:

  • Aktive medarbejdere har markering i feltet
  • Inaktive medarbejdere har ingen markering i feltet

Du kan ændre status på medarbejderne ved henholdsvis at fjerne markeringen ved de aktive medarbejdere og tilføje en markering ved de inaktive medarbejdere.

Klik på knappen 'Indlæs'.

De indlæste data findes nu i de respektive felter under menupunktet 'Lønberegning' og vil indgå i den næstkommende lønafregning.

Vær opmærksom på, at

  • eventuelle medarbejdere med flere profiler skal have forskellige medarbejdernumre på hver af profilerne, så filindlæsningen ikke fejler.
  • filer med mere end 4000 linjer bør deles i to filer og indlæses en ad gangen.
  • indlæste timeløns- og overtidssatser kun anvendes, hvis der på medarbejderen under menupunkterne 'Lønberegning', 'Timeløn m.m.' er markering i feltet 'Individuel'; uden markering vil standardsatserne, som er angivet under menupunktet 'Teksttilpasninger' i menuen 'Virksomhed', blive anvendt.