Ferie på forskud - tjekliste
Med samtidighedsferie er det muligt at give en medarbejder feriedage på forskud. Hvis du og din medarbejder bliver enige om det, så husk at få aftalen på skrift eller mail. Både for din egen og medarbejderens skyld.
Har du svært ved at gennemskue om det er en god ide at give en medarbejder ferie på forskud? Bliv klogere på fordele og ulemper ved forskudsferie her.
Tjekliste
- Antal feriedage givet på forskud
- Perioden, hvor feriedagene holdes
- Skriv at aftalen er lavet jf. ferielovens §7
- Dato og underskrift fra jer begge
Hvis du bruger denne tjekliste, er du sikret to ting:
For det første at medarbejderens feriesaldo må gå i minus og først komme i plus igen, når medarbejderen har opsparet nok ferie til at udligne det.
For det andet at du må modregne i medarbejderens løn, hvis han eller hun fratræder sin stilling med minus på feriesaldoen. Du må selvfølgelig kun trække det beløb, der svarer til værdien af den ferie, der står i minus ved fratrædelsen.
Tag stilling
Den nye ferielov giver dig flere nye muligheder, som du skal tage stilling til. Vi vil gerne hjælpe dig med at beslutte, hvad der skal gælde i din virksomhed. Derfor har vi lavet en nem og overskuelig liste til dig.
Få hjælp og tag stilling til muligheder i den nye ferielov