Tag stilling
Læs og tag stilling
-
Må en medarbejder få ferie på forskud?
Hvis en medarbejder ikke har sparet nok feriedage op til en ønsket ferie, er det også muligt at give medarbejderen feriedage på forskud. Det kaldes forskudsferie. Dine medarbejdere har ikke krav på at få ferie på forskud, men det er en mulighed. Det er dog helt op til den enkelte virksomhed at tage stilling til, om det er en mulighed, man vil benytte.
Når du giver en medarbejder forskudsferie, fungerer det ligesom et lån, hvor din medarbejders feriesaldo går i minus. Din medarbejder vil naturligvis ikke have nye feriedage på kontoen, før forskudsferien er afdraget.
Her er de ting, du skal overveje, inden du tager stilling til forskudsferie.
- Må alle typer af medarbejdere gå i minus?
- Hvor længe skal en medarbejde have været ansat for at gå i minus?
- Hvor mange dage må en medarbejder højst gå i minus?
- Kan dit lønsystem håndtere forskudsferie? (Det kan Danløn, naturligvis).
Tjekliste til aftaleHar du aftalt med en medarbejder, at han eller hun kan holde ferie på forskud?
Brug denne tjekliste til aftale om forskudsferie.
Har du brug for at vide mere?
Vores ekspert forklarer dig her 7 fordele og ulemper ved forskudsferie i den nye ferielov.
-
Må en medarbejder overføre ferie til næste år?
I den nye ferielov er det heldigvis også muligt at overføre en medarbejders feriedage, hvis I er enige om det. Ellers skal du udbetale restferien, når ferieåret slutter den 31. december.
Din medarbejder skal dog have holdt 20 dages ferie i løbet af ferieåret, før han eller hun kan overføre resten.
Her er de ting, du skal overveje, inden du tager stilling til overførsel af ferie:
- Hvilke medarbejdere må overføre ferie?
- Hvor mange dage må en medarbejder overføre?
- Hvor mange dage må en medarbejder have 'i banken' i alt? Husk at overført ferie skal holdes på et eller andet tidspunkt.
Har du brug for at vide mere?Vores ekspert har skrevet på bloggen om 5 fordele og ulemper ved at overføre en medarbejders ferie.
-
Hvordan vil du udbetale ferietillæg?
De medarbejdere, der holder ferie med løn, skal have et ferietillæg på mindst 1% af deres løn. Ganske som de plejer. Men med samtidighedsferien skal du tage stilling til, hvordan du vil udbetale en medarbejders ferietillæg.
Du har to muligheder med hensyn til ferietillæg. Du skal derfor tage stilling til, hvilken mulighed du vil bruge.
Mulighed 1: I takt med ferien
Du kan udbetale ferietillæg, i takt med at medarbejderen holder ferie. Hvis en medarbejder holder en uges ferie, skal du derfor udbetale 1/5 af medarbejderes samlede ferietillæg.
Mulighed 2: I to rater
Du kan vælge at udbetale ferietillægget i to rater. Du skal udbetale første rate med lønnen for maj, som gælder for ni måneder, og den anden rate med lønnen for august, som gælder for tre måneder.
Har du brug for at vide mere?Der er fordele ved begge muligheder, men hvilke? Vores ekspert fortæller dig mere her om de to muligheder for udbetaling af ferietillæg i den nye ferielov.